Er du nysgerrig på vores ingredienser?
Hos Henne Pet Food A/S prioriterer vi at bruge så mange danske råvarer som muligt – så længe pris, kvalitet og andre rimelige hensyn tillader det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, udvider vi vores søgning til resten af Europa, så vi stadig kan sikre den højeste kvalitet til vores produkter.
Laks
Tilsættes i form af afskær fra friske laks (der anvendes til røgning, dvs. menneskeføde), dette afskær holdes nedkølet til ca. 3 graders celsius lige indtil anvendelse. Vi tilstræber, at opbevaringstiden for laksen bliver kortest mulig. Normalt sker foderfabrikationen samme dag, som afskæringerne produceres.
Der anvendes afskær fra norske laks, og der benyttes ingen indvolde.
Fiskemel
Der anvendes udelukkende danskproduceret fiskemel af højeste kvalitet, fremstillet af fisk fra Nordsøen
Blodmel
Der bruges kun spraytørret svineblod fra danske svin. Blodmel indeholder ca. 87% protein og er let fordøjeligt samtidig med, at det er en naturlig jernkilde. Jernindholdet i vores foder tilsættes i form af blodmelet.
Ølgær
Er tørret gær fra ølfremstilling. Ølgær indeholder ca. 50% protein, men tilsættes på grund af indholdet af B-vitaminer.
Byg
Dansk produceret af højeste kvalitet.
Hvede
Dansk produceret af højeste kvalitet.
Majs
Europæisk produceret af højeste kvalitet (ingen gensplejsede sorter).
Ris
Europæisk produceret. Her anvendes knækris, der frasorteres, ved fremstilling af kogeris, dvs. samme slags ris som anvendes til menneskeføde.
Svinefedt
Der benyttes udelukkende svinefedt af spisekvalitet, dvs. det samme som bruges til menneskeføde. Svinefedt smeltes og sprayes udenpå de tørre ekstruderede piller. Under denne proces opsuges fedtet i pillerne.
Sukkerroer
Dansk producerede sukkerroepiller. Ved fremstillingen af sukker opløses roernes sukker med varmt vand og tilbage bliver en grød. Denne grød tørres, og formes til piller. Det er disse piller, der tilsættes, de indeholder normalt mindre end 1% sukker samt store mængder delvist fordøjelige plantefibre.
Sukkerroer tilsættes hovedsageligt grundet fiberindholdet. Disse plantefibre stabiliserer tarmflora og sikrer derved en sund og velfungerende tarm, og at afføringen har den rette konsistens.
Vitaminer og mineraler
Der tilsættes kun godkendte mineraler og vitaminer, og foderet fremstilles iøvrigt i henhold til AAFCO normerne.