Henne Pet Food A/S - Dansk produceret foder

Henne Pet Food A/S er en danskejet familievirksomhed med produktion i Danmark og domicil i byen Outrup, nær den danske vestkyst, med en salgsafdeling i Tarp i Tyskland. Henne Pet food bruger frisk, hakket laks i foderproduktionen.

Frisk! Fordi vi får laksen leveret til døren fra vores gode nabo og samarbejdspartner, der er en af Europas førende leverandører af laks til fødevareindustrien.

Fremstilles med en respekt for naturen

Lige fra den første idé om at producere kæledyrsfoder opstod tilbage i 1993, har der været en gennemgående filosofi og holdning til, at vores produkter skulle fremstilles med en respekt for naturen og en kærlighed til de dyr, der skal spise dem. Derfor anvender vi kun de bedste ingredienser og støtter lokalsamfundet i og med at vores leverandører, både af laks og andre produkter er ”her fra egnen”. Alt vores friske laks forarbejdes nænsomt direkte på fabrikken, således at de gode egenskaber fra lakseolie og lakseproteiner overføres til foderet.

Vores mission er at vokse med udviklingen i et tempo, der passer til vores organisation. Det har givet os medvind. Vi har i dag forretningsforbindelser i hele Danmark samt eksport til 26 lande i Verden.

Med hjælp fra grøn energi

Hos Henne Pet Food tror vi på, at god kvalitet og ansvarlig produktion går hånd i hånd. Derfor indgår grøn energi fra vores eget solcelleanlæg som en del af produktionen af vores foder.

Vi arbejder løbende på at øge andelen af energi fra vedvarende kilder som sol og vind, så vi ikke kun passer på kvaliteten af vores produkter – men også på den verden, vi og vores hunde deler.

Fordi de fortjener det bedste

Kronch The Original godbidder er lavet af 100% bagt laks og er naturligt rige på omega-3 og -6 fedtsyrer samt letfordøjelige proteiner med høj optagelighed.

Når vores kunder deler deres oplevelser med os, betyder det mere, end I måske tror. Det er jeres feedback, der driver os fremad og sikrer, at vi altid leverer den kvalitet, jeres små venner fortjener.